En snak om pole træning under graviditet

Vi har haft en snak med vores medlem Katja om det at være gravid, og gerne ville holde sin træning ved lige under graviditeten. Hør om Katja’s egne erfaringer, tanker, overvejelser, udfordringer og oplevelser ved at være gravid, og vælge at fortsætte med pole træningen undervejs.

 
Katja er 36 år, radiograf og har gået til pole i 4 år. Gravid i 6. måned.
fullsizeoutput_178

“Da jeg fik den gode nyhed at jeg var gravid var det kun naturligt at overveje, hvordan det ville ændre de ting jeg er vant til i min hverdag. En af de ting var træning,  og pole er den eneste træningsform jeg virkelig elsker.
Så på en eller anden måde var der ingen tvivl om, at jeg gerne ville fortsætte med at træne pole så længe som muligt under graviditeten.


“Jeg ville gerne holde styrken vedlige, da en fødsel er noget der kræver en stærk krop og god core. Det er jo lige præcis det vi træner til pole, så jeg synes det gav mening stadig at træne pole.”

 
Når du bliver gravid, er der en naturlig nervøsitet omkring hvad der er sikkert for kroppen og barnet i den nye situation du er i. Det siges, at hvis du har trænet før du blev gravid, skulle det være ok at fortsætte din træning, så længe du tager nogle hensyn. Du skal selvfølgelig undgå stød mod maven og risiko for at falde ned fra polen.
Jeg går ikke efter at lære nye vilde tricks under min graviditet, men træner de ting jeg allerede føler mig godt sikker i. Målet er ikke at udvikle mig videre som poledanser i min graviditet, men at holde min styrke og min krop ved lige så godt som muligt
fullsizeoutput_17b
Under graviditet bliver du ofte nødt til at tage hensyn til kvalme, svimmelhed og blodtryksfald. F.eks. ved opvarmnings øvelser hvor du ligger på ryggen, ved spins og når du rejser dig hurtigt op. Så sænk farten og giv dig selv tid nok til at mærke efter hvordan din krop har det. Hvis du har det bedre med at være overforsigtig, vil jeg klart anbefale det. En anden ting der udfordrede min træning var graviditetstræthed. Det er en træthed jeg aldrig har oplevet på samme måde før.

“Jeg blev nødt til at acceptere, at når jeg var så træt, at det eneste jeg kunne var at sove, så var det umuligt for mig at få trænet. Og du bliver igen nødt til at prioritere sikkerheden”

 

fullsizeoutput_175
En ting jeg har utrolig meget glæde af under min graviditet er Pole art hold og danse timerne. Til danse timerne kan jeg holde mig aktiv og få rørt mig, og samtidig kan jeg stadig få set mine træningskammerater, da det også er en ting, der betyder meget for mig. Da jeg blev gravid var jeg level 3 (trænede på øvet niveau), men valgte at komme på hold også for level 2 (let øvet niveau) og ikke træne komplicerede og vilde ting. På den måde kan jeg mærke efter hvad jeg kan klare og stadig få trænet. Til tider træner jeg de mere basic ting og øver mig på min “dårlige” side.

“Min anbefaling til andre gravide der gerne vil fortætte med at træne pole er, at det skal du endelig gøre, hvis kroppen vil være med på det.”

fullsizeoutput_176

Jeg er ingen ekspert i sikker graviditet og træning, så hvad jeg skriver er udelukkende baseret på min egen erfaring og min egen graviditet, men lyt efter hvad din krop fortæller dig. Lad være med at tage chancer med tricks og øvelser du ikke er sikker i, og accepter at du muligvis ikke kan træne så ofte som du plejer og på samme måde.

Men derudover…. Nyd din graviditet og nyd din pole-træning!

Et stort tak til Katja for at dele sine erfaringer med os!
Så sejt gået!
Marie Kolstrup / ElitePole