Poledance for alle slags kvinder! Og mænd…

Mange har (stadig) et billede af, at det kun er en helt bestemt “type” kvinder, der går til poledance. Men det er heldigvis meget langt fra sandheden! Poledance er for alle mennesker – og alle slags kvinder og mænd har stor glæde af sporten. I dette blog indlæg knuser vi fordommene og giver dig et indblik i virkeligheden istedet.

“Jeg skal tabe mig, før jeg kan starte til poledance”

emma-haslam-obese-et-prof-de-pole-dance-241220_w1000Nej, nej, nej (!) Det er generelt helt misforstået, at du skal have en bestemt størrelse eller kropstype for at kunne starte til poledance! Det er fuldstændig misforstået, at mange tror, det er nødvendigt at tabe sig først, for at kunne starte til poledance. Poledance er vitterlig for alle størrelser og former – og alle størrelser og former er repræsenteret i studierne hos ElitePole. Ganske ligesom hvis du går en tur på gaden, og ser alle de mange forskellige typer af kroppe og størrelser der er repræsenteret. Sådan er virkeligheden også hos os, og hurra for det!
Din størrelse er bestemt ingen hindring for at du kan få glæde af poledance. Ingen vil tænke noget negativt om dig, når du kommer til træning pga. din størrelse (!) – men blot tage imod dig i studiet med åbne arme ganske, ligesom vi gør med alle. Der findes faktisk massere af plus size poledancere verden over, som er super dygtige, smukke og talentfulde. På billedet ser du Roslyn Mays på over 100 kg., der lavede den sejeste performance i Amarican got talent i 2012, og hun er langt fra den eneste plus size poledancer. Det er helt normalt og naturligt at gå til pole og ikke være en str. 36.

“Kun kvinder kan gå til poledance”

5c7b5355f5a67758e0f14efd5132370a

Der er stadig en hel del, der er af den opfattelse, at poledance kun er for kvinder. Men virkeligheden er, at massevis af mænd også har stor glæde af træningsformen! Mange internationale og kendte pole atleter er mænd, og mænd er repræsenteret ganske fint indenfor området. Faktisk er nogle af ElitePole’s instruktører også mænd, og vi har også mandlige medlemmer i studierne. Mænd elsker poledance fuldstændig ligesom kvinder og af helt de samme årsager. Det er fantastisk styrke træning og en smuk udtryksform – så hvorfor skulle mænd ikke også kunne have glæde af det? Der er heldigvis rigtig mange måder du kan udtrykke dig selv på igennem pole, så udtrykket også kan være maskulint og passe til begge køn.

 

“Jeg skal blive stærkere, før jeg starter til poledance

09a0b4eefcca0b06c0d81f875f5ef316Denne opfattelse er ligeså meningsløs, som at sige, at du skal tabe dig for at starte til fitness (eller poledance). En af pointerne ved at starte til poledance, er at opbygge styrke i kroppen – ikke at du skal være stærk inden du starter!
Hvis der er noget poledance kan, så er det at opbygge styrke!!! Og vi lover dig – 99% er ikke stærke indenfor pole før de starter!
Denne misforståelse er muligvis startet fordi, at det vælter frem på sociale medier med videoer – og billeder af super stærke poledancere, der kaster sig rundt i styrke krævende og akrobatiske øvelser. Hvilket kan være lidt afskrækkende at se på, men det er vigtigt at huske på, at disse billeder og videoer ikke stammer fra fasen, hvor der opbygges grund styrke! Vilde og styrke krævende tricks er resultatet af lang, lang tids træning og mange timers hårdt arbejde, og viser ikke et billede af udgangspunket, eller hvad du vil lave på begynder hold, når du starter!
Vores begynder hold er designet til at opbygge grundstyrke, med udgangs punkt i, at du ikke har denne form for styrke i kroppen når du starter. Så bare kom! Så bliver du stærk efter noget tid 🙂

“Jeg har for gammel til at starte til poledance”

untitled

Vi hører ofte sætninger som “Jeg er alt for gammel til at starte til poledance!” – “Det er vidst ikke lige for min aldersgruppe!” – “De andre er nok meget yngre end mig…” osv.
Fordommene for hvem der går til poledance – og hvem der ikke gør, står i fuld flor når vi kommer ind på aldersgrupper. Virkeligheder er, at pole ingen alder har. I studierne har vi medlemmer i mange forskellige aldersgrupper fra 16 år til over 60 år., og vores instruktører er mellem 25-50 år. Pole træning henvender sig både til børn, unge og ældre, men langt fra alle er klar over det, før de selv oplever det til træningen.
Vidste du eks. at en af de kendte og internationale pole stjerner er over 60 år? And still going strong! (Greta Pontarelli), og at en af verdens bedste poledancere konkurrerede professionelt da hun var blot 12 år? (Olga Trifonova).
Din alder skal bestemt ikke afholde dig for at få glæde af en både sjov – og effektiv træningsform!

“Jeg starter til poledance, når jeg har det bedre med min krop”

399870_2904352742032_1656912961_2627397_843069396_n

Til pole træning har vi ofte ikke så meget tøj på (hotpants og sports BH). For lige kort at slå årsagen fast, så er det for at kunne sidde fast på polen i div. tricks, som kræver at huden kan sidde fast på polen. Tøj kan umuligt sidde fast på en jernstang, men bar hud kan. Flere føler, at det i starten kan være grænseoverskridende at have hotpants på, hvilket jo er helt forståeligt! Men du får det meget bedre med det meget hurtigt! Det er ens for alle og ingen – og jeg lover dig, ingen – går og tænker over hvordan du ser ud i hotpants. Alle er der 100% for træningens skyld, og alle har rigeligt at tænke på med de øvelser vi laver. Jeg er sikker på, at alle der har gået til pole i en periode, kan skrive under på, at du får et meget mere afslappet forhold til din egen krop af at gå til poledance, og at du får en langt større accept af din egen krop. Du får et langt mere realistisk syn på at alle kroppe er forskellige, og at det er helt okay at se ud lige som du gør. Og det synes vi er helt fantastisk.
Kom lige nøjagtigt som du er – og som du har det. Du vil helt sikkert få et mere afslappet og positivt forhold til din egen krop af at starte. Ingen kroppe er ens, og det er helt okay at se ud lige som du gør!

“Jeg er slet ikke smidig nok til at kunne starte til poledance”

shutterstock70808128

Det er mange som (fejlagtigt) tror, at det er nødvendigt, at være ekstrem smidig for at kunne starte til poledance – men sandheden er, at mange er blevet utrolig smidige af at starte, og ikke var det da de begyndte! Det er fuldstændig normalt, at du eks. ikke kan nå gulvet med dine hænder når du står op, eller at du ikke kan nå dine fødder, når du sidder ned, men derfor kan du sagtens få utrolig meget ud af træningen! På vores begynder hold er ingen smidighed nødvendig – her kan du starte uanset smidigighed eller styrke!
Vi har intense smidighedshold hver eneste dag i begge studier, hvor vi udelukkende træner din smighed en hel time – disse timer kan alle være med på, og det er utrolig god træning, som gør at rigtig mange hurtigt får en god smidighed i kroppen hos os 🙂

 

Jeg håber, at indlægget har rykket lidt ved de forestillinger, du måske har haft om pole træning.
Hvis du har fået lyst til at prøve den fantastiske træningsform, er du altid velkommen til at booke en prøvetime hos os, og selv se med egne øjne at poledance er for alle mennesker 🙂

De bedste poledance tanker
Marie Kolstrup // ElitePole

Ps. afslutningsvis har jeg lavet en lille collage, af de nogle af de forskellige “typer” der går til poledance 🙂
13466425_790827401018070_4214371437481035432_n