En guide til at finde de perfekte leggings til din træning!

Det kan være svært at finde de helt rigtige leggings til at træne i, og kan koste dig mange ærgerlige fejlkøb. Derfor har jeg lavet en test af forskellige leggings, så det er lettere for dig at undgå fejlkøb og finde rundt i junglen af trænings leggings. Noget af det, som jeg personligt vægter højt når jeg køber leggings er, om de er gennemsigtige, hvilket ofte er svært at se i butikken og umuligt at se over nettet – det finder du først ud af, når det ligesom er for sent og alle har set dig i dine gennemsigtige leggings 😀 Derud over synes jeg, at kvaliteten er rigtig vigtigt, designet, prisen samt om de er behagelige at have på og gode at træne i! Så det er egentlig ret mange ting, som jeg synes de perfekte leggings skal kunne – måske du har det på samme måde 🙂
Dette indlæg er ikke sponsoreret på nogen måder, og bygger udelukkende på mine egne, ærlige og subjektive meninger og oplevelser.

 

8144053-50629-1A-zoomin

Leggings fra Onzie

Onzie er et ret lækkert yoga mærke fra USA. Folk spørger altid hvor disse leggings er fra, når jeg har dem på, da de har et super cool design, som jeg elsker! De er ikke så trænings agtige i designet, så hvis du skal noget inden træning, hvor du ikke har lyst til at ligne en, der er ude at løbe, så er de smarte at tage på 😀 Kvaliteten er god og kraftig, og de er ikke gennemsigtige! Hurra! Du kan selv bestemme om de skal være højtaljede, eller om du vil folde taljen ned, hvilket jeg godt kan lide. Når det så er sagt, så udvider de sig i taljen efter lidt tid, og de er desværre blevet lidt for store med tiden. Mesh materialet er ikke så rart at træne i, og fordi de er ret glatte i stoffet og har udvidet sig, har de en tendens til at glide ned imens jeg træner (øv!). Jeg vil lige sige, at Onzie laver mange forskellige slags leggings, og jeg kun har testet denne model, som hedder Bondage. Deres andre modeller er muligvis meget anderledes, da de ser ud til at være lavet af forskellige materialer og have forskellige designs.

  • Stjerner: 3 ud af 5 stjerner
  • Prisleje: dyre. Ca. 580 kr.

 

ee788b751f6f008df40e5d259d5ad00b

Leggings fra Gina Tricot

Gina Tricot laver mange forskellige slags trænings leggings i forskellige designs, og jeg har efterhånden testet en hel del af dem. Ens for de fleste af deres leggings er, at de er noget af det mest lumske, når det kommer til om de er gennemsigtige! I årevis troede jeg, at de ikke var gennemsigtige, lige indtil en dag hvor jeg underviste en stræk time, og tilfældigvis kunne se mig selv i spejlet bag fra! :O (Hvorfor har ingen nogensinde sagt noget?? :O ). Siden den dag har jeg aldrig brugt dem haha!
Materialet er ikke behageligt at have på i længere tid, da huden ikke rigtig kan ånde i dem (den type der er ligesom løbe tights), men dem der er mere bomulds agtige i kvaliteten er mere behagelige. De laver mange fine designs, som falder i de flestes smag. Dog ikke noget der får kæben til at falde i gulvet.. 😀

  • Stjerner: 2 ud af 5 stjerner
  • Prisleje: billige. ca.150 – 250 kr.

 

teeki-woodstock-hot-pant-woodstock-print-5Leggings fra Teeki

Teeki er et yoga mærke og deres leggings er helt fantastiske! Deres designs er fuldstændig enestående flotte og virkelig specielle! De laver et hav af forskellige farver, mønstre og motiver, som nærmest er helt magiske! Jeg har dem du kan se på billedet, men du kan få massevis af andre designs.
Ens for dem alle er den udvendige syning du kan se, som er med til at skabe et fedt look, og som får din numse til at se (ekstra) flot ud 😀 De er højtaljede, men taljen kan også foldes ned – lækkert!
Materialet er ligeledes enestående! Alle Teeki bukser er lavet af 80% genbrug fra plastik flasker (!!), men materialet er SÅ blødt, lækkert og meget let og tyndt på en god måde, og samtidig uden at være gennemsigtige! Huden kan ånde og du mærker slet ikke, at du har dem på. De er perfekte til at svede i og tørre lyn hurtigt. Jeg er fan!

  • Stjerner: 5 ud af 5
  • Prisleje: dyre. ca. 600 kr. (pengene værd!)

 

Leggings fra Paradise chick

Paradise chick er et kendt pole wear mærker fra Grækenland. Jeg har ikke selv testet disse leggings, men flere af vores instruktører har. Jeg har taget dem med, da de har et super flot design, og mærket er populært blandt poledancere. Det flotte design og de mange flotte farver, gør at mange forelsker sig i dem ved første blik.
De er ikke gennemsigtige (yay!), men de er ikke så rare at have på og kvaliteten er ikke helt i top. Syningerne springer hurtigt op når du eks. strækker ud (hvilket er et kæmpe minus) og desværre udvider de sig efter lidt tid, og sidder knap så godt længere. Et andet minus er, at de kun fås i onesize, hvilket ikke er helt optimalt, når det er leggings, der skal sidde flot og tæt på alle størrelser, samt at man kan se på stoffet, når du sveder.

  • Prisleje: mellem. Ca. 300 kr.
  • Stjerner: 2 ud af 5

 

koral-activewear-lustrous-legging-shiny-pant-iris-purple-1Leggings fra Koral

Koral er et træningstøj mærke fra Californien, som har en del enkle, men flotte designs indenfor leggings og andre ting. Det jeg elsker ved disse leggings er, at de er meget shiny i materialet, men stadig er i en god, kraftig og blød kvalitet. De er behagelige at have på, og sidder godt på kroppen. Og så er de ikke gennemsigtige – yes! Desværre er stoffet meget sart, og bare du spilder en lille dråbe vand, kan det tydeligt ses… så det ser ikke for godt ud, hvis du har trænet hårdt og har svedt meget, hvilket jeg synes, er et kæmpe minus, når det er træningsbukser! Derfor kan jeg desværre ikke give dem mange stjerner, da jeg faktisk ikke har lyst til at tage til træning i et par bukser, hvor jeg skal passe på ikke at svede. Og med et par leggings i det prisleje, så forventer jeg altså, at jeg kan svede som jeg vil! 😀 Men jeg har set, at de også findes i sorte (og de ser super fede ud), og disse har nok ikke det samme problem.. så er du forelsket i de shiny og lækre leggings fra Koral, så vælg de sorte!

  • Prisleje: dyre. Ca. 700-900 kr.
  • Stjerner: 3 ud af 5 stjerner

1072-dlouhe-barevne-leginy-lisaLeggings fra Dragonfly

Dragonfly har mange forskellige leggings. Ens for dem alle er, at de er simple i designet og ikke har vilde mønstre, men fås mange forskellige, flotte farver. Jeg synes egentlig de så kedelige ud, og jeg havde aldrig valgt dem, hvis jeg ikke havde vundet dem i en konkurrence, men nu er det mine yndlings leggings! De er ekstrem bløde, kvaliteten er i top og de sidder altid perfekt! Jeg er så vild med dem, at jeg har flere ens par i sorte, så jeg altid har et par rene liggende til at tage på 😀 Denne model hedder Lisa og er min favorit. Modellen Adriana er i to farver, og den mørkeste farve gør den lyseste farve trist efter en par vaske 🙁  Jeg har også testet Lisa leggings i flere farver, og til min skuffelse er nogle af dem gennemsigtige :-/ De sorte, grå, lilla og andre mørkere farver er ikke! Men de lysere farver som eks. pink er (øv altså!). Derfor kan jeg desværre ikke give dem top karakter, selvom det er min favorit af alle de leggings jeg nogensinde har haft.

  • Prisleje: mellem. Ca. 300 kr.
  • Stjerner: 4,5 ud af 5 stjerner

 

adidas-multicolorradiant-aqua-stellasport-sc-sport-tights-multicolor-product-1-066696344-normalStella Mccartney Adidas leggings

Stella Mccartney har designet en del fede leggings for Adidas. Jeg har ikke testet dem alle, men har testet dem i sort og grå med den samme talje kant som disse. De fås i mange forskellige mønstre og farver, men de fleste der ud til at have den samme form som disse og er i samme materiale. De er super behagelige at have på. Ikke bløde som dem fra Dragonfly, men stadig rigtig behagelige. Kvaliteten er rigtig god, og holder formen og farven efter utallige vaske. De er ikke gennemsigtige! De er lidt mere sportlige i udtrykket end de andre leggings jeg har med i testen, så det er jo en smagssag om du synes det er godt eller skidt 🙂
Egentlig kan jeg ikke rigtig komme i tanke om noget negativt om dem…! Jeg synes de er super gode til prisen (dem jeg har har kostet ca. 350 kr. og ligner dem på billedet), men de får ikke top karakter, da de ikke er helt lige så lækre som dem fra Dragonfly.

  • Prisleje: mellem-dyr. 350-700 kr.
  • Stjerner: 4 ud af 5 stjerner

 

 

Jeg håber, at min lille leggings test kan forhindre lidt fejl køb, og måske hjælpe dig på vej til at finde dine favorit leggings – leggings are serious business!
Happy shopping 😀
Marie Kolstrup, ejer af ElitePole