Alternativ pole fitness træning

De fleste er udfordret på træningen her i Corona tiden, så vi er tvunget til at tænke kreativt for at holde styrken – og kroppen ved lige. Pole fitness træning kræver en særlig form for styrke træning for at holde styrken ved lige. Det vil slet ikke give det samme eksempelvis at løfte nogle vægte, som det vil gøre, hvis du skal løfte din egen krops vægt – som til pole fitness. Det er funktionel træning din krop har brug for, for ikke at miste styrke, og derfor har jeg lavet dette blog indlæg til dig med de bedste måder at træne alternativ pole fitness nu hvor alle poledance studier desværre pt. har lukket. Enjoy!

 

1 pull up bar

En kæmpe anbefaling herfra! En pull up bar er nem at sætte op derhjemme i en dør, du bliver ikke ruineret af at købe den, og du kan få den rigtig mange steder.
Dét der er så fantastisk ved den, er at den giver dig den samme form for styrke, som pole fitness og aerial hoop giver dig, da det er funktionel træning, hvor du bruger din egen kropsvægt. Du kan faktisk lave rigtig mange af de samme styrke øvelser på den, som vi også laver til pole fitness træning.

Klart en af mine favorit anbefalinger!

2: Udendørs pole fitness

Vi er så heldige, at i København er der en del udendørs områder, hvor der er stativer som disse, som er lavet til træning. Dvs. at du sikkert kan træne pole fitness på disse stativer, og de er helt perfekte til at træne den samme form for styrke som til pole fitness og aerial hoop. Du kan faktisk både træne styrke, spins og tricks uden problemer her. Det kunne også være et sjovt, at tage nogle fede trænings billeder her 😀 What’s not to like?!
Dette stativ ligger på Amager strand tæt på ElitePole på Amager. Der er også et lignende stativ under Bispebuen, som ikke ligger langt fra ElitePole i NV. Husk at spritte/vaske hænder efter. Jeg ville også spritte selve stativet af før træning.

3: Klatre træer

Træer er også super gode at træne styrke, som hjælper dig ift pole fitness. Gå på jagt efter det perfekte pole træ i naturområderne i nærheden af dig, men vær OBS på kun at bruge de helt tykke grene, som ikke kan knække…! 😀 Jeg anbefaler heller ikke, at vælge grene ud over en sø og lignende, som her haha.. men hvis du passer lidt på, kan et træ være et super godt redskab til styrke øvelser!

4: Lygtepæle & skilte

Det er lidt en stående joke (som man godt kan blive lidt træt af), at poledancere bare kan bruge en lygtepæl. Det er selvfølgelig ikke det samme, da skilte  – og lygtepæle både er glattere og mere vanskelige at bruge end en rigtig pole, men i disse tider kan man jo godt blive trænings desperat…! Og som du kan se på billedet, er jeg selv ikke for fin til at tage en sving om på et skilt i ny og næ 😀 Det kan fungere udemærket i et desperat øjeblik til basic styrke, eller til nogle anderledes og fine by pole billeder! Dette spot fandt jeg ved Marmor kirken i kbh. K, hvor der er lidt uforstyrret og flotte omgivelser til billeder.

5: Den ultimative

Det ultimative alternativ er en Xstage, som er en professionel pole, som du kan sætte op udenfor. Denne er det ultimative alternative polefitness træningstip, da dette redskab rent faktisk er en professionel pole, og du kan sætte den op lige hvor det passer dig. Den kan både være på spin og på static, og den er i tykkelse, greb og materiale magen til dem der bruges i studier. Her kan du virkelig få trænet (og få taget nogle super fede billeder). Dog er den ret dyr at købe, så de fleste vælger at leje en. Normalt koster det ca. 1500 kr. pr. dag at leje en Xpole, men i Corona perioden tilbyder ElitePole udlejning af Xstage til 1000 kr. for 3 dage! Så slår i jer flere sammen, er det et godt bud på nogle fantastiske trænings dage. Kontakt os her, hvis du vil høre mere.

 

Til sidst er der kun tilbage at sige god træning! Og pas på dig selv og hinanden 🙂
De bedste hilsner
Marie Kolstrup