Hold uden pole

Smidigheds træning, twerk, styrke hold og mere.

Læs her om vores forskellige hold indenfor twerk, smidighed, styrke, aerial hoop og mere. Fælles for vores hold uden pole er, at der ikke bruges en pole til træningen, men at disse hold er et godt supplement til vores pole hold og til mange andre sportsgrene eller kan være en yderst effektiv træning i sig selv.


Flexibility

Smidighedstræning

“Flexibility” hold er smidighedstræning, som både sætter din forbrænding op, forøger din smidighed i kroppen, styrker dine muskler, nedsætter stress, forebygger skader og udrenser kroppen for affaldsstoffer. Alle kan være med uanset om du aldrig har trænet smidighed før, eller om du har erfaring med smidighedstræning. Vores “Flexibility” hold er en blanding af yoga, ballet stræk, gymnastik stræk, makker stræk, dynamiske stræk og passive stræk. Disse hold er utrolig effektive, og utallige af vores medlemmer har opnået deres split, spagat og andre smidighedsmål udelukkende ved deltagelse på disse hold. Det er forskelligt fra dag til dag om vi strækker split, spagat, ryg, skuldre m.m. På vores Facebook gruppe for medlemmer har vi vores strækplan i et vedhæftet opslag øverst i gruppen, hvor du altid kan se hvad der strækkes hver dag.

Påklædning: Alm træningstøj du føler dig tilpas i. Gerne varmt tøj og evt. knæbeskyttere.

Strength training

Styrke opbyggelse

“Strength training” er intensive og korte hold på 25 min., hvor du hurtigt og effektivt får trænet hele din krop igennem. Et hold der kan mærkes dagen efter, og som også kan forbedre din evne til at lave flere styrkekrævende øvelser på polen, forebygge skader og forbedre din form. Alle kan være med uanset nuværende fysisk form og erfaring. Du kan vælge at kombinere dette hold med et pole hold / Flexibility hold eller andet inden/efter træningen eller bruge holdet alene som dagens træning. Selvom holdet er af kortere varighed, er det yderst effektivt, og vil forbedre din styrke, din forbrænding samt dit generelle fysiske som mentale velvære. “Strength training” er et fitness inspireret hold der giver sved på panden. Det vil være forskelligt om vi laver cirkel træning, funktionel træning eller andet.

Påklædning: Alm træningstøj du føler dig tilpas i. Vi træner i bare fødder / indendørs sko.

Pilates

Styrke og smidighed

Pilates giver en god kropsholdning, styrker dine mave – og rygmuskler samt giver sved på panden. Du får øget smidighed og en tonet krop med lange slanke muskler. Pilates er effektivt mod stress, idet fokus er på både krop og sind. Træningen lægger vægt på mental tilstedeværelse og kvalitet fremfor kvantitet i øvelserne og bevægelserne. Vores pilates hold har fokus på “Pilates mattwork”, hvor alle øvelserne udføres på en måtte enten stående, siddende eller liggende. Pilates kan forbedre skader fra sport, belastninger eller hverdagens rutinebevægelser og afhjælper nakkespændinger, lænde- eller rygsmerter. Det er derfor også en træningsform, der anvendes i mange fysioterapier verden over, og det er desuden en god træningsform som supplement til al øvrig træning. Alle kan være med uanset erfaring.

Påklædning: Alm træningstøj du føler dig tilpas i. Vi træner i bare fødder.

Twerk

Booty technique & choreo

Vores twerk hold er for alle niveauer, og holdende hedder enten “Twerk” eller “Booty technique & choreo”. Sidstnævnte er meget inspireret fra dancehall, og førstnævnte er inspireret fra girly style, afrobeat, hiphop og mere. På begge twerk hold vil du vil lære forskellige teknikker og øvelser indenfor twerking, og sætte bevægelserne sammen til en koreografi. Twerk har rødder helt tilbage til 1800 tallet i vest Afrika, og men bliver i dag ofte set i eks. musikvideoer og til danseshows sammen med andre danse stilarter, ligesom du vil opleve det på vores twerk hold. Niveauet på twerk holdende er altid så alle kan følge med, også selvom du ingen erfaring har med twerking eller dans generelt. En sjov time hvor du får sved på panden, får brugt hele kroppen, lærer nye bevægelser og kommer i godt humør.

Påklædning: Løse bukser/shorts samt knæbeskyttere. Vi danser i bare fødder / indendørs sko

Aerial hoop 1+2

Begyndere til let øvede

Vores “Aerial hoop Level 1+2” hold er teknik hold indenfor aerial hoop for begyndere til let øvede. På disse hold vil du lære basis indenfor aerial hoop, blive tryg ved træningsformen og opbygge grundstyrke. Du vil lære grundteknikker indenfor aerial hoop, opgange i ringen, nedgange samt en masse elegante og flotte øvelser i ringen. Aerial hoop træning er ekstrem effektiv styrketræning som både forbedrer din kropskontrol samt balance evne. Aerial hoop er oprindeligt en cirkus disciplin, men er nu også ved at blive til fitness træning, hvor alle kan være med. Træningen består i, at en stor ring hænger ned fra loftet, som der udføres forskellige akrobatiske øvelser i. På vores Aerial hoop hold er i 2 personer om hver hoop/ring, da det kan være godt med hjælp fra en makker ved flere af øvelserne.

Påklædning: Alm træningstøj du føler dig tilpas i. Lange træningsbukser, langærmet trøje og bare fødder.

Aerial hoop 2+3

Let øvede til øvede

Vores “Aerial hoop 2+3” hold er teknik hold indenfor aerial hoop for let øvede til øvede. På disse hold vil du lære mere avancerede øvelser indenfor aerial hoop, udvikle dig og opbygge styrke. Du vil lære tricks, kombinationer, drops og opgange i ringen. Det er nødvendigt, at du har erfaring med aerial hoop for at deltage på dette hold. Aerial hoop træning er ekstrem effektiv styrketræning som både forbedrer din kropskontrol samt balance evne. Aerial hoop er oprindeligt en cirkus disciplin, men er nu også ved at blive til fitness træning, hvor alle kan være med. Træningen består i, at en stor ring hænger ned fra loftet, som der udføres forskellige akrobatiske øvelser i. På vores Aerial hoop hold er i 2 personer om hver hoop/ring, da det kan være godt med hjælp fra en makker ved flere af øvelserne.

Påklædning: Alm træningstøj du føler dig tilpas i. Lange træningsbukser, langærmet trøje og bare fødder.