Pole shopping & Brexit
De fleste steder hvor du kan købe tøj – og sko til pole dance og pole fitness træning, er hjemmesider fra UK. Det er derfor desværre blevet mindre sjovt at købe nyt tøj til din pole dance træning efter Brexit. Du bliver nemlig nu opkrævet told og moms for alt hvad du køber fra England. Ofte betaler du moms 2 gange, da du både betaler moms i UK samt i Danmark, det tager ofte lang tid for din bestilling at nå frem, og nogen gange kommer bestillingen aldrig frem. Det er i hvert fald sket for mig selv for nylig. Forsendelses problemerne bliver muligvis bedre med tiden, men ekstra moms og told kan hurtigt blive en større ekstra betaling, som er en ærgerlig overraskelse.
Det er så synd for alle de virksomheder i UK, som er hårdt ramt af dette. Desværre er forbruger forholdende der er forbundet ved at handle med UK pt. så dårlige, at det er værd at undgå helt. Derfor har jeg i dette blog indlæg samlet et par pole dance shopping muligheder til dig fra sider i EU, som jeg selv har gode erfaringer med 🙂
- Dragonfly: https://dragonflybrand.com/
Dragonfly er et af mine absolutte yndlings pole dance mærke. Her går du aldrig på kompromis med kvalitet, design eller hvordan tøjet sidder. Stoffet er så blødt og behageligt, og de har et vælg af flotte farver og designs. Altid god service, og det sejeste team står bag! De sender fra Tjekkiet. - Pole sport shop: https://www.polesportshop.de/
En tysk side som har et ret stort udvalg både indenfor pole dance tøj samt pole dance sko. Jeg har kun prøvet at handle fra dem en enkelt gang, hvor jeg købte pole dance sko, og det fungerede rigtig godt. Min bestilling kom hurtigt, og de svarede mig hurtigt på mail. Kan kun anbefales ud fra min oplevelse. - Pole Junkies EU: https://eu.polejunkie.com/
Pole Junkies er egentlig en UK side med mange forskellige pole dance brands, men de har netop åbnet op for en afdeling i Holland pga. problemerne efter Brexit. Derfor kan du nu handle hos Pole Junkies via deres EU side, og du skal dermed ikke betale ekstra moms og told. Deres udvalg til EU er rigtig godt, men ikke kæmpestort indenfor alle pole dance brands endnu, men bliver jo kun større, hvis vi støtter dem 🙂 Det et et rigtig godt initiativ, og Pole Junkies gør det virkelig godt.
Der er helt sikkert mange flere gode EU sider til pole dance shopping, end dem jeg har nævnt her. Hvis du søger på Google kan du finde flere. Dette er blot dem jeg selv har prøvet, og som jeg kun har gode erfaringer med.
Tilbage er der kun at sige god shopping! 😀
De bedste pole dance tanker
// Marie Kolstrup