Styrkeøvelser til poledance
Sådan Opbygger du Musklerne til poledance
Poledance er ikke kun en kunstform, men også en intens træningsmetode, der kræver råstyrke og udholdenhed. For at kunne mestre øvelserne på stangen er det vigtigt at opbygge og styrke specifikke muskelgrupper.
Derfor har vi her samlet de 3 bedste styrke øvelser til dig med polen samt uden polen, der kan hjælpe dig med at forbedre din poledance performance og opbygge muskelmasse. Du kan sagtens lave øvelserne derhjemme eller i studiet til Self practice.
For at opbygge din styrke til poledance er det bedste at lave styrke øvelserne i polen, hvis du har mulighed for det. Bemærk at hvis du vælger at lave disse øvelser selv til Self practice (selv træning) hos os, så skal du altid først have fået professionel undervisning i øvelserne først for at minimere risikoen for skader. På vores poledance begynder hold underviser vores uddannede instruktører ofte i disse øvelser. Her er de 3 bedste styrkeøvelser i polen!
1. Pull-Ups i polen
Pole pull-ups er en fremragende øvelse for at styrke dine arme, skuldre og rygmuskler, som er afgørende for at udføre spins og tricks på polen. Hvis du er nybegynder, kan du starte med at lave et kontrolleret hop op i pull up positionen, og så tage øvelsen langsomt og kontrolleret ned for at bygge op til den fulde version. Du kan også lave pull ups fra gulvet, som du kan se på billedet, hvilket også er en rigtig god øvelse for dig som er begynder.
2. Crunches
Crunches er en yderst effektiv styrke øvelse for at styrke din core, skuldre, biceps og ryg. Disse muskler spiller en utrolig vigtig rolle i at stabilisere din krop og udføre de fleste øvelser i poledance stangen. Variér dine crunches med eks. strakte ben for at gøre det sværere eller øv dig i at tage den ned på 4 langsomme takter. Det er essentielt at du kan lave denne øvelse langsomt og kontrolleret flere gange i træk, samt at du træner den kontinuerligt.
3. Straddle
Straddle er en grundlæggende øvelse, der i den grad styrker dine core muskler, ryg og arme. En straddle er på en måde en udvidet version af Crunches, så du skal kunne helt kontrolleret først. Mange kæmper med sin straddle , og her er det essentielt at ligge et fokus på først at træne pull ups og Crunches, for at opbygge grund styrken til at kunne øve sin Straddle. Der er en vigtig regel, når du træner din Straddle: Du må aldrig hoppe op i den, og du skal komme kontrolleret ned. Din landing skal være lydløs 🙂
Hvis du ikke har mulighed for at træne på en pole i et studie eller derhjemme, så er der også her 3 essentielle styrke øvelser til poledance, som ikke kræver en pole:
1. Pull-Ups uden pole
Almindelige Pull-ups uden pole er også en god øvelse for at styrke dine arme, skuldre og rygmuskler. Hvis du er nybegynder, kan du starte med assisted pull-ups eller bruge en pull-up maskine for at bygge op til den fulde version.
2. Push-Ups
Push-ups er også en effektiv øvelse for at styrke bryst, skuldre og triceps. Disse muskler spiller en vigtig rolle i at stabilisere din krop og udføre forskellige trin og spins på poledance stangen. Variér gerne dine push-ups med forskellige greb for at målrette forskellige muskelgrupper.
4. Planker
Planker er en fantastisk øvelse for at opbygge core styrke, som er afgørende for at opnå balance og kontrol under poledance træning. Her træner du statisk styrke, som vi også bruger meget i polen. Start med at holde en grundlæggende planke i 30 sekunder og arbejd dig op til længere tid, når din styrke forbedres. Det er vigtigt at du undgår at “hænge i lænden”, men kipper hoften ind.
Afsluttende Tanker
Opbygning af styrke er en afgørende del af din poledance rejse. Ved at inkludere disse styrkeøvelser i din træningsrutine kan du forbedre din muskelmasse, udholdenhed og præstation på poledance stangen. Husk at disse øvelser kræver regelmæssig træning for at opnå de bedste resultater.
Hos ElitePole i København tilbyder vi en række poledance hold fra begyndere til øvede, der hjælper dig med at opbygge styrke og forbedre dine færdigheder i polen.
Du kan booke din første prøvetime her
Vi ser frem til at byde dig velkommen hos Elite Pole!
De bedste hilsner
Marie Kolstrup / ElitePole