Skip to content
Instagram Facebook TikTok
  • ArrangementerExpand
    • Polterabend
    • Arrangementer i studiet
  • InfoExpand
    • Find vej
    • FAQ
  • Om osExpand
    • Instruktørteamet
    • Instruktør uddannelse
    • Om Marie Kolstrup
  • GalleriExpand
    • ElitePole Kbh. NV
    • ElitePole Amager
    • ElitePole Rødovre
  • Blog
  • Kontakt
  • English
  • Dansk
Account Log ind
ElitePoleElitePole
  • HoldExpand
    • Skema
    • Holdbeskrivelser
    • Poledance i København
    • Twerk i København
    • Aerial Hoop i København
    • Smidighedstræning i København
  • Priser
  • Book prøvetime
  • Pole for begyndere
Bliv medlem
ElitePoleElitePole
Bliv medlem

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på dine spørgsmål og find nyttige informationer

Det kommer an på hvilket hold, du har tilmeldt dig. Under menuen holdbeskrivelser kan du se, hvad den anbefalede påklædning er for hvert enkelt hold.
Generelt gælder følgende for alle pole timer – du skal altid medbringe:

  • Korte shorts og almindeligt træningstøj (til polterabends er shorts ikke nødvendigt)
  • Vi træner som udgangspunkt altid i bare fødder på almindelige pole hold
  • En klud til at tørre polen af med
  • En flaske med vand

Til Flexibility hold er det en god idé at have varmt træningstøj på. Du får mest muligt ud af timen, når kroppen holdes varm hele vejen igennem, også selvom der i perioder arbejdes liggende eller i roligere sekvenser.

PÅLÆDNINGSPOLITIK
  • G-string er ikke tilladt som påklædning til træning, medmindre der bæres en dækkende beklædningsdel udenpå (f.eks. shorts)
  • Brystpartiet skal være dækket af en beklædningsdel, således at brystvorter ikke er synlige (hos kvinder)

Det kan du sagtens! Der er langt de færreste der allerede er stærke – eller smidige når de starter, da dette er noget du bliver af at starte, og ikke noget der er en forudsætning for at kunne starte. Vores begynder hold (Pole Level 1), er designet til at opbygge grundstyrke helt fra bunden af, hvor alle kan være med. Vi har ingen forventninger til din nuværende form, styrke eller smidighed.

Det er generelt en misforstået opfattelse, at du skal være enormt stærk eller smidig for at kunne starte til poledance, hvilket bestemt ikke er rigtigt. Du kan komme lige præcis som du er. Hvis du gerne vil opbygge styrke – og smidighed, og ikke er det endnu, så er vores pole begynder hold samt vores hold Styrke og Flexibility lige noget for dig. Læs evt. vores blogindlæg “Poledance er for alle!“

Indmeldelse kan gøres nemt og hurtigt online.  Når du er oprettet i vores system, modtager du en velkomstmail med dine personlige loginoplysninger til vores bookingsystem. Herefter kan du benytte dit medlemskab.

Sådan kommer du i gang:

1: Vælg det medlemskab, du ønsker
2: Modtag dine loginoplysninger på mail
3: Hent Elitepole-appen (Android eller App Store)
4: Log ind i appen med dine tilsendte medlemsoplysninger (Vælg Glemt kode for at oprette en ny personlig adgangskode)
5: Tilmeld dig hold

Vi har en aldersgrænse på 16 år. Det betyder, at børn og unge under 16 år ikke må deltage i undervisningen eller opholde sig i salen under træningen.

Har du et barn i en alder, hvor det er forsvarligt, at barnet opholder sig alene, er det meget velkommen til at være i receptionen eller et tilsvarende område, mens du træner. Her kan barnet f.eks. have legetøj, en bog, iPad eller lignende med.

Dette sker på eget ansvar.

Vi har en aldersgrænse på 16 år. Dvs. at alle børn – og unge under 16 år ikke må deltage i undervisningen eller opholde sig i salen under træningen. Såfremt du er under 18 år og gerne vil meldes ind, skal en forældre/værge underskrive din indmeldelseskontrakt, hvilket skal gøres ved første træning efter indmeldelsen.

Nej, desværre er det ikke tilladt at være tilskuer på timerne eller at medbringe gæster i salen, som ikke deltager aktivt i undervisningen. Alle, der opholder sig i salen under træningen, skal derfor deltage aktivt på timen.

De færreste bryder sig om at have tilskuere, mens de træner, og det ønsker vi naturligvis at respektere.

Hvis du gerne vil opleve, hvordan træningen hos os foregår, er du meget velkommen til at booke en prøvetime og deltage. Alle kan være med.

Telefon politik:

Vi frabeder os al brug af mobil telefoner under træningen. Din mobil tlf. skal være på lydløs og lagt væk under timen, for ikke at forstyrre andre på holdet samt for at holde fokus på træningen under timen.

Billede / video politik:

Vi forstår hvis du ønsker at tage billeder/video af din træning, men du skal altid først spørger instruktøren samt få tydeligt samtykke fra alle som optræder i billedet/videoen (spørg inden du tager et billede/video). Dette gør sig også gældende, hvis du ønsker at filme instruktøren.

Hvis du ønsker at slå billeder/video fra træningen op offentligt, skal du desuden have tydeligt samtykke til dette fra alle som optræder i billedet/videoen (spørg alle om du eksempelvis må poste det optagede på dine sociale medier). Dette gør sig også gældende, hvis instruktøren optræder på billedet/i videoen.

Hvis der er behov for det, kan de sidste minutter af timen muligvis bruges til at tage billeder/video, så dette ikke forstyrrer øvrige deltageres træning på timen. Spørg blot instruktøren, om dette er muligt, hvis du ønsker dette.

Det er altid okay at sige nej til at være med på billeder/video uden yderligere forklaring. Dette gælder både deltagere på holdet samt instruktøren. ElitePole støtter – og forstår individuelle grænser, og det er vores højeste prioritet at beskytte et trygt og behageligt træningsmiljø for alle.

Hvis du har et månedligt medlemskab betaler automatisk via dit kort hver d. 1 i måneden. Prøvetimer, enkelttimer og klippekort betales online via kortbetaling før booking, Polterabend arrangementer kan betales via. bank overførsel.

Et medlemskab er omfattet af en bindingsperiode. Medlemskabet kan først opsiges, når bindingsperioden er udløbet.

Efter bindingsperiodens udløb kan medlemskabet opsiges med et varsel på løbende kalendermåned + 1 kalendermåned. Det betyder, at medlemskabet fortsætter, og der betales for medlemskabet, i hele opsigelsesperioden, indtil udmeldelsen træder i kraft.

Manglende fremmøde, manglende anvendelse af medlemskabet eller ensidigt ophør af betaling medfører ikke automatisk opsigelse af medlemskabet. Medlemskabet betragtes som aktivt, indtil korrekt opsigelse er modtaget og behandlet i henhold til nedenstående procedure.

Opsigelse skal altid ske skriftligt ved fremsendelse af en mail til kontakt@ElitePole.dk. Mailen skal indeholde fulde navn og gyldigt medlemsnummer.

En opsigelse anses først for gyldig, når den er modtaget på ovenstående mailadresse, og når korrekt medlemsnummer er oplyst. Opsigelser meddelt mundtligt eller sendt via sociale medier er ikke gyldige.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt korrekt og rettidigt, påhviler det medlemmet at kunne dokumentere, at opsigelsen er foretaget i overensstemmelse med denne procedure.

Det er ikke muligt at opsige et medlemskab, mens medlemskabet er sat i bero. Opsigelse kan tidligst foretages efter, at der er gennemført én betaling efter bero-periodens ophør.

Opsigelse kan ikke ske med tilbagevirkende kraft.

Ønsker du at sætte dit medlemskab i bero, skal vi senest den 20. i måneden have modtaget en skriftlig anmodning herom pr. mail.

Mailen skal indeholde følgende oplysninger:

  • Fuldt navn og gyldige medlemsnummer
  • Ønsket startdato og slutdato for bero-perioden

Bero kan kun gives i hele kalendermåneder og løber altid fra den 1. i en måned til den 1. i en efterfølgende måned.

En bero-periode kan maksimalt vare 6 måneder. Der opkræves et samlet gebyr på 100 kr. (under 30 år) – 125 kr inkl moms (over 30 år) for hele perioden, som trækkes ved den førstkommende betalingsperiode.

Anmodning om bero sendes til kontakt@ElitePole.dk.
Anmodningen er kun gyldig, når mailen indeholder alle ovenstående oplysninger og er modtaget rettidigt.

Såfremt der opstår tvivl om, hvorvidt en anmodning om bero er sendt eller modtaget korrekt, påhviler det medlemmet at kunne dokumentere dette.

Det er ikke muligt at opsige et medlemskab, mens det er sat i bero. Opsigelse kan tidligst foretages efter, at der er gennemført én betaling efter bero-periodens ophør.

Ønsker du at ændre dit medlemskab til en anden medlemskabstype, kan dette ske efter endt bindingsperiode (f.eks. ændring fra ubegrænset træning til maks. 5 træninger pr. måned).

Ændring af medlemskabstype skal altid ske skriftligt ved fremsendelse af en mail til kontakt@ElitePole.dk og skal indeholde gyldigt medlemsnummer.

Nedgradering af medlemskab

Nedgradering af medlemskabstype kan foretages efter endt bindingsperiode mod betaling af et gebyr på:

  • 100 kr. (under 30 år)
  • 125 kr. inkl moms (over 30 år)

Opgradering af medlemskab

Opgradering til en højere medlemskabstype kan foretages til enhver tid og uden gebyr.

Såfremt opgraderingen sker i forbindelse med en kampagne- eller introduktionsperiode, betales prisforskellen mellem medlemskaberne for den resterende del af kampagneperioden. Efter kampagneperiodens udløb fortsætter det nye medlemskab automatisk til den gældende standardpris.

Ved opgradering fortsætter den oprindelige bindingsperiode uændret fra den oprindelige oprettelsesdato.

Eventuelle tilbud, rabatter eller kampagnepriser kan ikke benyttes i forbindelse med ændring af medlemskabstype, medmindre andet er udtrykkeligt angivet.

Studiernes åbningstider følger de tider, der fremgår af holdplanerne under “Skema”.

Studierne kan dog være tilgængelige uden for holdtider i forbindelse med self practice. Såfremt døren er låst, kan der udleveres en adgangskode til studiet – spørg venligst en instruktør for instrukser.

I Rødovre-studiet kræves der, uden for holdtider, en særlig nøgle (betalt) for adgang til studiet.

Ved afholdelse af hold er der i alle studier ringeklokker, som kan benyttes ved ankomst.

Hvis du kommer for sent til timens start, skal du ikke selv aktivt gøre noget. Du kan du ikke blive fremmødt til holdet, når du kommer for sent, og du vil altid blive opkrævet et bødegebyr for ikke fremmødt time – uanset hvad årsagen er til at du kommer for sent, og uanset hvor meget/lidt du kommer for sent.

Derudover kan du risikere, at din plads på timen vil blive videregivet til en fra ventelisten på holdet. Såfremt din plads er blevet videregivet til en fra ventelisten, vil du stadig blive opkrævet et gebyr for ikke fremmødt time.

Kommer du for sent og er gået glip af dele af opvarmningen, kan instruktøren af sikkerhedsmæssige årsager nægte dig adgang til at deltage på timen. Dette er for din egen sikkerhedsmæssige skyld.
Vi anbefaler dig, at du altid kommer min. 5 minutter inden timens start, så du har tid til at fremmøde dig, skifte tøj og være klar til timens start.

Ved manglende betaling vil vi forsøge at trække beløbet automatisk de første 5 dage efter den første i måneden. Udebliver betalingen fortsat vil dit medlemskab blive inaktiveret indtil du har betalt, hvilket betyder, at du ikke kan træne før vi har modtaget betalingen.

Du vil blive opkrævet 100 kr. i rykkergebyr for hver rykker vi sender til dig på mail. Udebliver betalingen fortsat vil vi dernæst videregive din sag til ekstern inddrivelse, hvilket er en inkasso virksomhed, der står for at opkræve det skyldte beløb. ElitePole har samarbejde med Intrum Inkasso. Så snart din sag er videregivet til ekstern inddrivelse, kan vi ikke længere besvare på spørgsmål, der har med din regning/sag af gøre, og al henvendelse skal foregå direkte til Intrum, som har taget kontakten til dig.

Uanset hvilket medlemskab du har, kan du max have 2 bookinger ude i systemet af gangen (med undtagelse af medlemskabet ‘Flere bookinger’ som har max 4 bookinger af gangen). Dette betyder bestemt ikke, at du kun kan træne 2 (eller 4) gange pr. uge. Så snart du har brugt dine bookinger, kan du foretage nye. Du kan stadig træne så ofte du vil, hvis du har ubegrænset træning.

Vi har erfaret, at flere bookinger af gangen skaber bookinger langt ud i fremtiden, hvilket resulterer i mange fyldte hold, men at utrolig mange afmelder på dagen, da det kan være svært at planlægge sin træning langt ud i fremtiden for mange. Systemet med max 2 (eller 4) bookinger er dermed til for alles fordel. Det er meningen, at du kan planlægge din træning 1-2 træningsdage ud i fremtiden.
Med max 2 (eller 4) bookinger af gangen er vi desuden med til at reducere skader pga. overtræning hos vores medlemmer, da du på denne måde max. kan booke 2 timer på samme dag. Træner du mange timer og dage i træk, vil det i flere tilfælde ikke være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og vi vil gerne passe på dig, så du kan have en sund og stærk krop i mange år.

Er du på venteliste til holdet, behøver du ikke komme for at fremmøde dig, da du ikke har fået en plads på holdet.

Du skal selv tjekke på app’en, om du har fået en plads på holdet, hvilket du kan se min. 4 timer inden holdstart. Står du fortsat på ventelisten, og møder op i studiet alligevel, så har du førsteret til en plads på holdet, såfremt nogen ikke skulle møde op eller komme for sent til timen. Det er en god idé at benytte sig af venteliste systemet, da der er en stor chance for, at du får plads på holdet.

Self practice giver dig mulighed for at træne selvstændigt i studiet uden for almindelige holdtider.

NV og Amager

Ønsker du adgang til self practice i NV eller Amager, skal du kontakte din instruktør ved næste fremmøde. Instruktøren vil vejlede dig i, hvordan ordningen fungerer, og du vil herefter modtage en adgangskode til det pågældende studie.

Rødovre

Ønsker du adgang til self practice i Rødovre, skal du sende en mail til kontakt@elitepole.dk og anmode om adgang.

Prisen for adgang er:

  • 40 kr. for medlemmer under 30 år
  • 50 kr. for medlemmer på 30 år og derover

Beløbet trækkes automatisk fra det tilknyttede betalingskort ved oprettelse.

Adgangen er først aktiv, når:

  • Du har modtaget en mail med guidelines samt bekræftelse på, at betalingen er gennemført
  • Du har modtaget en separat mail fra KISI med dine adgangsoplysninger
Regler for self practice

I alle studier er der opsat retningslinjer for self practice. Disse skal læses og overholdes. Adgang til self practice forudsætter, at gældende regler respekteres.


Kom i gang med pole

  • Bliv medlem
  • Book prøvetime
  • Pole for begyndere

Arrangementer

  • Polterabend
  • Arrangementer i studiet

Hold

  • Skema
  • Holdbeskrivelser
  • Poledance i København
  • Twerk i København
  • Aerial Hoop i København
  • Smidighedstræning i København

Informationer

  • Priser & medlemskaber
  • Medlemskabsbetingelser
  • Kontakt os
  • Find vej
  • FAQ

Galleri

  • ElitePole Kbh. NV
  • ElitePole Amager
  • ElitePole Rødovre
  • Videoer
  • Arrangementer for medlemmer

elitepole

NEWS in the ElitePole Shop - Vibe check 💅 ✨️ We d NEWS in the ElitePole Shop - Vibe check 💅

✨️ We don't Sweat ✨️ We sparkle ✨️
- only a few left! 

📍Hejrevej 28, 2400 kbh nv 

#elitepolestudios #elitepole #poledancecopenhagen #poledancedenmark
There's only 2 types of people in the world 👀🌏 Tho There's only 2 types of people in the world 👀🌏 Those who take dance classes - and those who observe 😆💃

You can now join this new and feminine dance class with lots of Britney vibes and cool moves with @aninanilsine 💫

💃 Saturdays at 10.0
📍ElitePole Kbh NV 
🩷 Beginner friendly 

#elitepolestudios #elitepole #dancecopenhagen #girlystyle
Dear ElitePolers 💌 We would like to use this speci Dear ElitePolers 💌 We would like to use this special day in the name of love to tell you something from the bottom of our hearts... 

🩷🩷 WE LOVE YOU 🩷🩷

We love you for always supporting each other, for treating yourself with love, for always bringing good vibes, for sharing your passion, for cheering and carring, for always showing up - even in snowstorms and heat waves - and for simply just being you 💘

HAPPY VALENTINES DAY! 

#elitepolestudios
We are rooting for your synchronised combos with y We are rooting for your synchronised combos with your fellow pole sisters 💖✊️👏😍💪 

#elitepolestudios #synchronisedpole #pdpoledoubles #poledancecopenhagen #poledancedenmark 

@foldager_maria @mariekolstrup
  • Instagram
  • Facebook
  • TikTok
Footer logo.

© All rights reserved ELITEPOLE – kontakt@elitepole.dk – CVR: 37 84 01 30

Bliv medlem
  • Hold
    • Skema
    • Holdbeskrivelser
    • Poledance i København
    • Twerk i København
    • Aerial Hoop i København
    • Smidighedstræning i København
  • Priser
  • Book prøvetime
  • Pole for begyndere
  • Arrangementer
    • Polterabend
    • Arrangementer i studiet
  • Om os
    • Instruktørteamet
    • Instruktør uddannelse
    • Om Marie Kolstrup
  • Galleri
    • ElitePole Kbh. NV
    • ElitePole Amager
    • ElitePole Rødovre
    • Arrangementer for medlemmer
    • Videoer
  • FAQ
  • Blog
  • Find vej
  • Kontakt os
Account Log ind

Sprog:

  • English
  • Dansk