Poledance i Toms fabrikken
Et poledance studie med historie
Noget der er fælles for alle ElitePole’s poledance studier er, at det er gamle bygninger med med massere af sjæl og historie bag sig. ElitePole har total renoveret alle bygninger fra top til tå og omdannet dem til poledance studier, og jeg elsker virkelig, at bygningerne har hver deres historie og charme. I dette blog indlæg tager jeg dig derfor med tilbage i historien for ElitePole’s poledance studie på Amager, som faktisk er omkring 100 år gammelt…!
Chokolade fabrikken der blev til et poledance studie
I 1925 startede Toms chokolade deres chokolade produktion i bygningen, som i dag er ElitePole’s poledance studie på Amager. For ca. 100 år siden blev bygningen bygget til Toms chokolade fabrik, som var en stor virksomhed, der skaffede arbejde til mange mennesker i området. På Prags Boulevard, hvor vores poledance studie på Amager ligger, samt i området omkring var der desuden mange store, danske produktioner af div. råvarer. Amager var derfor dengang kendt som “Hovedstadens frugtbare have” (det lyder lidt bedre end “Lorte øen”, som onde tunger siger i dag 😀 ). Fra gammel tid havde alle råvarer der kom fra Amager det bedste ry, og Toms chokolade blev også kaldt for “Amager chokoladen”, og blev altså produceret, der hvor vi i dag danser poledance.
Et gammelt billede af da Toms Chokolade fabrik blev bygget i starten af 1900 tallet, og der endnu var meget længe til, at poledance ville komme ind i billedet på Prags Boulevard. Det er næsten ikke til at kende.
Det er lidt lettere at genkende her, da byggeriet her er færdigt. Jeg har lavet en pink cirkel, rundt om bygningen der i dag er vores poledance studie på Amager. Det er lidt pudsigt, at der på billedet står en kæmpe, sort klods foran vores vinduer samme sted, som vi i dag til tider døjer med, at der stilles en kæmpe container foran vinduerne ind til poledance salen… Spooky?
Her ses produktionen af Toms chokolade i bygningen. Det var typisk kvinder, som der lavede det manuelle arbejde på fabrikken, og de var altid iklædt hvid hoved beklædning og hvide kjoler, som på billedet. På flere andre billeder fra produktionen kan jeg se, at kvinderne på fabrikken ofte arbejdede i høje hæle hele dagen. Så selvom der var mange år til, at poledance blev en del af historien, så er der alligevel nogle fællesnævnere tilbage i tiden 😀
Men ligesom at jeg bliver begejstret over, at seje kvinder og at girl power har fyldt bygningen i så mange år, kommer jeg i tanke om, at det var en tid, hvor det var mænd der dominerede på mange områder. Jeg kan se, at det var mænd der havde alle de højere stillinger og styrede fabrikken, og fandt her et billede af ledelsen på fabriksejerens kontor et sted i bygningen.
Her ses personalet samlet ude i gården. Hvis du kender ElitePole på Amager, kan du sikkert genkende vores vinduer ind til poledance salen til venstre. Produktionen af Toms chokolade ophørte på adressen i 1961 da fabrikken flyttede.
Amagers første poledance studie åbner
Senere hen blev lokalerne brugt til øve lokaler for bl.a. kendte musikere. Derfor er lokalerne ekstremt godt lydisolerede 😀 I 2015 overtog ElitePole lokalerne og omdannede dem til et poledance studie ved en gennemgribende renovering. Før var poledance studiet et stort rum, og der var ikke nogen etage adskillelse. Jeg har desværre mistet alle før billederne fra renoveringen – så ærgerligt. Den dag i dag summer den gamle fabriks gård på Prags Boulevard 49 stadig af liv og stemning fra selvstændige virksomheder. Ud over poledance studie er der b.la også fortsat øve lokaler til musikere, pladeselskab, special vinhandel, diverse grafiske og kreative virksomheder, Ferm living samt online mode sitet Miinto, som er vores naboer.
Vi gør selvfølgelig vores, for at lade andre i gården vide, hvilken bygning poledance holder til 😀
Hvis du skulle få lyst til at kigge indenfor i vores poledance studie på Amager, kan du booke din prøvetime online here
Tak fordi du læste med og hoppede 100 år tilbage i tiden med mig!
Vi ses til træning
De bedste poledance Marie Kolstrup